Illustration til indslaget: "Drøngode Kortfilm" af Carina Randeris

Drøngode kortfilm

Min indre æstetiker bliver altid helt blød i knæene, når jeg ser et gennemsyret godt stykke kreativt arbejde. Det er simpelthen så inspirerende, når man kan se, at en person virkelig har lagt al deres energi, hjerteblod og håndværk i et helt specifikt projekt for at gøre det til noget helt unikt.
Egentlig er det lidt underordnet for mig, om dette ”projekt” er et maleri, en flot sammensætning af beklædning, et stykke musik, en film eller lignende. Det handler mere om den gåsehuds-fornemmelse man får i kroppen, når man kan se, at nogen har gjort sig umage og er endt ud med et imponerende visuelt resultat, hvilket jeg finder helt fantastisk!

Her på det seneste har jeg brugt en del tid på at se nogle ret fantastiske og æstetisk pleasende film – både spillefilm såvel som kortfilm. Jeg er altid på jagt efter nye inspirationskilder og sansemæssige indtryk, når jeg skal skabe noget med mine egne hænder. Man kan sige, at der skal nogle nye indtryk og stimuli ind, før at der kan komme noget nyt, kreativt og skabende ud. Lige for tiden er jeg meget optaget af grafik og animation. Derfor har jeg – struktureret som jeg er, nedskrevet to lister med nogle af mine yndlingsspillefilm og -kortfilm. Det, der binder filmene på listerne sammen, er en overordnet semantik, som jeg vil kalde ”visuel perfektion og godt håndværk”.

Nedenfor har jeg den første af de to lister – Drøngode kortfilm, hedder den.
Rigtig god fornøjelse!

1. “Eventyret om den vidunderlige kartoffel” – Claus Deleuran

 

2. “Den første fjer” – Sine Juhl

 

3. “Historien om LEGO” – Lani Pixels & Kim Pagel

 

4. “Happiness” – Steve Cutts

 

5. “Geri’s game” – Jan Pinkava (Pixar)

screenshot fra filmen "Geri's Game"

Det har desværre ikke været muligt for mig, at finde en udgave af Geri’s Game, som jeg har kunne vise direkte igennem min egen hjemmeside pga. producentens rettigheder. Var jeg en slyngel uden skam i livet, kunne jeg uploade min egen udgave af filmen til jer, men det vil jeg ikke af respekt for skaberne bag. Når det så er sagt, så vil jeg stadig på det allerkraftigeste anbefale dig at gå ind og se den!

(Klik på linket her for at se filmen på youtubes egen brugerflade.)

Jeg håber, at du blev godt underholdt og måske inspireret til selv at påbegynde et lille krea-projekt derhjemme, eller til at se flere kortfilm?
Om ikke andet, er jeg bare begejstret for, at du tog dig tid til at se og læse med her på siden – det betyder altså alverden for mig!
Kender du til nogle grafisk flotte kortfilm eller kunstfilm, så tøv endelig ikke med at skrive dem i kommentarfeltet. Som sagt, så er jeg altid på jagt efter ny inspiration og nye input, så det vil gøre mig blød som smør, hvis du havde lyst til at vise mig en kortfilm, som du synes er særligt magisk!
God vind og god weekend ?

Vil du dele med verden?

Carina Randeris

Tak fordi du læser med! Dette er hvad jeg kalder et “indfald” – illustreret læsning omkring dét at være et kreativt menneske. Skulle du få lyst, er der mange flere indfald her på siden, som du kan hygge dig med.

Få besked om nye indfald

facebook2
instagram2
pinterest2

Flere indfald som dette